AB Catering Aalborg A/S går energiforbruget efter i sømmene
- målet er en reduktion på 10-15 %
I løbet af august og september 2010 vil der blive foretaget en energigennemgang af AB Catering Aalborg A/S. Målet er, at identificere nye muligheder for at reducere energiforbruget, så den samlede energiregning bliver 10-15 % mindre. Medarbejdernes ideer sættes højt
For grundig gennemgang har AB Catering Aalborg A/S allieret sig med Danfoss Solutions A/S, som har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder med at øge energieffektiviteten. Et vigtigt aspekt i samarbejdet er, at energistudiet ikke blot er en ting, som foregår mellem en energikonsulent og ledelse. Tværtimod – alle medarbejdere opfordres til at bringe deres ideer på banen og være en del af projektet. En tæt kontakt til medarbejderteamet og inddragelse af deres ideer har høj prioritet.
Ideer til, hvad der kan gøres for at reducere energiforbruget kan være alt lige fra tekniske løsninger til vaner i hverdagen, som kan ændres. ”Brug din sunde fornuft, sluk lyset når du går og luk porten, når den ikke skal bruges mere”; sådan lyder eksempler på de spareforslag, som Danfoss Solutions har hørt fra medarbejdere i forbindelse med lignende projekter.
Et potentiale som skal forfølges
Beslutningen om at iværksætte en analyse af energiforbruget var ikke svær for AB Catering Aalborg A/S, som allerede arbejder målrettet og systematisk for at sikre, at belastningen af miljøet begrænses mest muligt.
”Hos AB Catering Aalborg har vi gennemflere år haft fokus på, hvordan vi påvirker miljøet. Til november 2010 bliver vi af Bureau Veritas Certification ISO 14001 certificeret, hvorfor vi netop nu arbejder med at redegøre for og minimere vores miljøbelastning indenfor hovedområderne, energi, vand, affald og brændstof.
Samarbejdet med Danfoss Solutions er derfor et naturligt skridt i vores søgen efter miljøforbedringer. Vi har længe været på udkig efter en samarbejdspartner, der har de nødvendige forudsætninger til at rådgive en virksomheds type som vores.
AB Catering Aalborg har høje forventninger til, at vi med Danfoss’ hjælp og erfaring kan effektivisere energiforbruget, så vi hermed reducerer miljøbelastningen og ikke mindst omkostningerne hertil.
Hvis der er potentiale for at gøre mere, er det med at få klarhed over det – sådan er holdningen”.
Robert Sørensen, Direktør AB Catering
Miljøpolitik
AB Catering A/S er totalleverandør af kølede/frosne fødevarer, konservesvarer samt friskvarer til sygehuse, plejehjem, hoteller, restauranter, kantiner, fast food m.fl.
Hovedformålet for AB Catering A/S er at drive en sund og lønsom virksomhed. Dette skal bl.a. opnås på en miljømæssig hensynsfuld måde, hvor der tages hensyn til kunder, leverandører, medarbejdere og det omgivende samfund, hvori der drives forretning.
AB Catering A/S's miljøpolitik er sammenfattet i følgende punkter:
• Optræde som en ansvarlig virksomhed, herunder som minimum at overholde gældende lovgivning samt andre bestemmelser som virksomheden har tilsluttet sig.
• Kontinuerlig forbedring af miljøforholdene og forebyggelse af forurening.
Samarbejde med leverandører om, så vidt det er teknisk og økonomisk muligt, at erstatte skadelige og miljøbelastende indholdsstoffer.
• Behandle miljøspørgsmål i en åben og positiv atmosfære sammen med kunder, leverandører, myndigheder, organisationer, interessenter og lokalområdet.
• Påvirke medarbejderne gennem uddannelse og andre motivationer til at udvise en høj miljøbevidsthed og til at komme med forslag til miljøforbedrende foranstaltninger.
• Måle og registrere eventuelle miljøbelastninger for derefter at anvende resultatet til igangsættelse af løbende forbedringer på miljøområdet, og derigennem bl.a. være med til at begrænse udslippet af CO2.
• Gennem miljøpolitik og miljømålsætninger søge at informere alle relevante interessenter om virksomhedens miljørelaterede arbejde.
AB Catering A/S
Hele Danmarks Foodservice